Spørgsmål om dyrkning af tomater på friland er blandt dem, der hyppigst optræder, når kunder henvender sig til Frøsnapperen. På denne temaside har vi samlet et udvalg af de sorter, som bedst egner sig til formålet. Nederst på siden kan du blandt andet læse mere om, hvad der gør, at en sort kan betegnes som en frilandstomat, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil dyrke tomater udenfor drivhuset.
En frilandstomat er ikke en særlig sort, men en betegnelse for de forskellige sorter, som bedst egner sig til dyrkning på friland.
Tomater er varmeelskende planter, så når vi skal udvælge tomater til dyrkning på friland i Danmark, skal vi altså se efter egenskaber hos planterne, som gør, at de kan klare sig og give et godt udbytte, selvom vores klima er langt fra deres foretrukne.
De tre egenskaber, der er vigtige i denne sammenhæng, er:
Tidlig modning
Jo tidligere en tomatplante udvikler og modner sine frugter, jo bedre egnet er den til frilandsdyrkning i Danmark. Nogle tomater har modne frugter helt ned til 55 dage efter udplantning under optimale dyrkningsforhold. Andre er først klar efter 100 dage. I de korte, danske somre er tiden en vigtig faktor, så jo tidligere en tomatplante kan levere modne tomater, jo bedre.
Tomaternes størrelse
Groft sagt kan man bruge den tommelfingerregel, at jo større frugter en tomatplante har, jo sværere er det at dyrke den på friland i Danmark i en gennemsnitlig sommer. Sagt med andre ord: Det er nemmere at dyrke cherrytomater end bøftomater.
Modstandsdygtighed overfor kartoffelskimmel
Tomater er modtagelige for kartoffelskimmel, som er en af de største udfordringer ved dyrkning af tomater på friland. Nogle tomatsorter har mere modstandskraft overfor sygdommen end andre, og det er en væsentlig egenskab at tage med i sine overvejelser, når man skal vælge sorter.
En meget stor fordel ved at dyrke tomater på friland er, at du ikke behøver at skynde dig! Der er typisk masser at gøre i haven i forårsmånederne, og tomaterne kan vente, for vi skal typisk frem til medio juni, før de overhovedet skal udplantes.
Risikoen for nattefrost skal ikke blot være overstået, men laaaangt væk! Nattetemperaturen bør være mindst 10 °C og gerne 12 °C. Jorden bør samtidig være mindst 15 °C varm. Er der udsigt til en periode med kolde nætter, er det bedre at vente lidt. Se derfor mere på vejrudsigten end på kalenderen.
Selv sår jeg først de tomater, jeg vil have på friland, i slutningen af april. Det er min erfaring, at en tomatplante, som bliver plantet ud tidligt, f.eks. 3 uger før en anden, ikke nødvendigvis giver høstklare tomater 3 uger før.
Den vigtigste beslutning, du kan træffe om dine frilandstomater, er placeringen. Og det er sådan set ikke så svært: Den solbeskinnede krog, du bedst selv kan lide, er sandsynligvis også det sted, dine tomater vil trives bedst! Nøgleordene er sol og læ.
Før du kommer så langt, er afhærdning af planterne dog et vigtigt punkt. Det betyder, at de skal vænnes til et liv udenfor. Planter kan både blive stressede og solskoldede, så en langsom tilvænning er endnu mere vigtig, end hvis de blev plantet ud i et drivhus.
Begynd cirka en uge før den forventede udplantning. Stil planterne et lunt sted i læ et par timer om dagen, og øg gradvist tiden udendørs. Beskyt dem mod stærk sol i begyndelsen, og tag dem ind om natten, mens nætterne stadig er kølige.
Du behøver ikke en køkkenhave for at dyrke tomater udenfor drivhuset. Krukker og plantekasser på terrassen eller altanen er også velegnede, når blot du husker, at det kræver lidt mere af dig, hvad angår gødning og vanding, fordi planten ikke kan sende rødder dybt ned og hente næring der.
Krukker har den fordel, at du kan flytte på dem, hvis der uventet skulle komme en kold periode – hvis krukken vel at mærke ikke er for stor. De lave busktomater er velegnede til krukker, men husk, at selv de lave sorter kan have behov for opbinding og støtte i slutningen af sæsonen, når de forhåbentlig bugner af tomater.
En af de største udfordringer ved dyrkning af tomater på friland er kartoffelskimmel. Risikoen for angreb øges i perioder med høj luftfugtighed, og selvom man ikke kan helgardere sig, er der alligevel nogle ting, man kan gøre ud over, som tidligere nævnt, at vælge sorter med en naturlig modstandskraft.
Overdækning
Hvis man har mulighed for at placere sine tomatplanter under et tagudhæng eller måske ligefrem bygge en simpel, gennemsigtig overdækning over dem, som beskytter mod den værste regn, mindsker man risikoen. Sørg dog for at holde siderne åbne, så overdækningen ikke holder på fugten.
Udtynding af blade
Tomatplanten skal bruge sine blade, men den kan faktisk godt nøjes med færre, end den sætter. På ranketomater kan du gradvist fjerne de nederste blade under den første klase, når tomaterne i klasen har nået deres fulde størrelse. Er bladvæksten på selve planten meget tæt, kan du også med fordel tynde lidt ud for at skabe mere luft og dermed bedre tørring.
God afstand mellem planterne
Sørg for at holde en god afstand mellem planterne – igen for at sikre, at luften kan cirkulere omkring dem. Hvad ”god afstand” er, afhænger naturligvis af, hvor store planter man har, men 50-60 cm er ikke for meget mellem almindelige ranketomater.
Med lidt planlægning og overvejelser om hvilke sorter, du vælger, kan det absolut lade sig gøre at dyrke tomater på friland. Der vil være gode og dårlige år, for sådan er det nu engang, når man beskæftiger sig med levende planter.
Tro dog endelig ikke, at det kun gælder på friland. Dyrkning af tomater i drivhus har også sine udfordringer, og nogle år kan tomaterne på friland endda klare sig bedre. Det gælder især i de varme, solrige somre, hvor det kan være et reelt problem at holde sit drivhus køligt nok. Tomaters frugtsætning forringes nemlig drastisk, hvis temperaturen i for lange perioder kommer over 32-33 °C, så i en hedebølge kan tomaterne på friland trives, mens drivhustomaterne gisper efter vejret.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David
