Ærteblomst 'Elegance Watermelon'
Antal frø : 20 stk.
Vi kan lige så godt indrømme det: Vi har taget ærteblomst 'Elegance Watermelon' i sortiment på grund af navnet! Vi blev simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan en vandmelonfarvet blomst så ud. Ville den f.eks. have sorte prikker, der skulle ligne vandmelonkerner?
Eleganceserien indenfor ærteblomster er en ret ny serie og frøene er lidt dyrere end andre fordi, der her er tale om frø, som er udviklet specielt til professionelle dyrkere af snitblomster, hvilket blandt andet vil sige, at den har lange stilke, der egner sig til buketter.
Duften er ikke så markant som andre serier af ærteblomst, men til gengæld har den et andet fortrin: Den blomstrer tidligere på året end andre ærteblomster fordi, den kun behøver helt ned til 10 timers dagslys (hvor andre skal bruge helt op til 14 timer)
Samtidigt begynder den at sætte blomsterknopper ved helt ned til 13 grader, så hvis du forspirer tidligt og planter ud i en lun krog, kan du glæde dig selv og din omgangskreds med tidlige ærteblomst-buketter.
Se alle vores frø til ærteblomst her: Frø til ærteblomster
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Jan,
Feb,
Mar
-
Direkte såning :
Mar,
Apr
-
Sådybde : 2-3 cm
-
Planteafstand : 10-15 cm
-
Rækkeafstand : 30-40 cm
-
Blomstringstid :
Maj,
Jun,
Jul,
Aug,
Sep
-
Plantehøjde: 150cm - 180cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Lathyrus odoratus
Plantefamilie : Ærteblomstfamilien