Ærteblomst, et-årig- 'High Scent'

Ærteblomst, et-årig- 'High Scent'

Normalpris20,00 kr
/
Inklusive moms

Forventes på lager til efteråret

Ærteblomsten ‘High Scent' varierer en del i højden. Det er en stærkt duftende ærteblomst, hvor de attraktive blomster er creme-farvet med violette kanter. En af de mest duftende ærteblomster, Frøsnapperen har på lager.

Antal frø i pose: Min. 20 frø

Latinsk betegnelse:  Lathyrus

 

SÅVEJLEDNING - Ærteblomst

Ærteblomst er ikke svær at dyrke, men der er et par tommelfingerregler, som er gode at følge for at få flest mulige blomster ud af dine frø. Tommelfingerreglerne er:

  • Ærteblomstfrø skal ligge i lunkent vand i ca. 2 døgn, før du sår dem. Frøskallerne er nemlig hårde, så du hjælper spiringen på vej ved at udbløde frøene før såning. Frøene er klar til at blive sået, når der er kommet en lille sprække - du kan endda opleve, at der kommer en lille spire ud af frøet.
  • Hvis du forspirer dine ærteblomstfrø, skal de frøene sås i en høj beholder; fx roottrainers, engangskopper eller mælkekartoner - husk at prikke hul i bunden, hvis du vælger en af de to sidste. Der skal være en god højde, så der er plads til rødderne.
  • Så 1-2 frø per potte/beholder.
  • Når du forspirer, skal du knibe det øverste bladsæt af, når de små stiklinger er 3 uger gamle. Herefter kan du sætte stiklingerne ud i drivhus eller en uopvarmet udestue, men hvis du ikke har nogen af delene, lader du dem blot blive indenfor og giver dem så meget lys, som overhovedet muligt.
  • Når blomsterne begynder at visne, skal du klippe dem af, før de sætter frø. På den måde forlænger du blomstringen.
  • For de et-årige ærteblomster gælder det, at du ikke kan dyrke planterne det samme sted to år i træk. Den flerårige ærteblomst bliver selvfølgelig på sin plads.

Jeg vil anbefale dig at forspire dine ærteblomstfrø, så du får en tidlig blomstring og dermed en længere blomstersæson.

Såtidspunkt: Forspir omkring 1. april eller så i maj på friland

Udplantningstidspunkt: Maj - dæk med aviser eller fiberdug i starten, hvis der er udsigt til nattefrost

Sådybde: 2 cm

Planteafstand: 20 cm

Gødningsbehov: Lille-mellem, hvis du dyrker i potter - gød engang imellem i fobindelse med vanding

 

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt