Basilikum 'Thai Sweet Basil' (økologisk)
Økologiske frø til Thai Sweet Basilikum. Har spændende og karakteristisk smag. Planterne er træagtige, og bladende kan bruges både friske og tørrede.
Thai basilikum adskiller sig fra klassisk basilikum ved at have en mere krydret smag med lakridsagtig og anisprægede toner.
Thaibasilikum bruges, som navnet antyder, en del i det thailandske/asiatiske køkken.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden- Forspiring : Mar, apr, maj
- Direkte såning : Maj, jun
- Sådybde : Lysspirende
- Planteafstand : 5-10 cm
- Rækkeafstand : 5-10 cm
- Høsttid : Jun, jul, aug, sep
- Plantehøjde : 30-50 cm
Mere information
Basilikum kan lide godt med varme, så det er en begrænset periode, hvor den kan dyrkes udendørs, men indendørs kan den dyrkes hele året.
De så-tidspunkter, der er angivet under de enkelte basilikum-produkter her på Frøsnapperen er med udgangspunkt i dyrkning udendørs.
Det er værd at huske på, at basilikum er en meget større og kraftfuld plante end de de tæt besatte potter med basilikum, som man køber i supermarkederne, høster og smider ud.
Én enkelt basilikum kan blive til en helt lille busk, hvis man løbende kniber topskud, så du kan med fordel så færre frø, men så til gengæld passe godt på hver enkelt plante. Så kan få planter forsyne hele husholdningen!
Forspiring
Så (meget) tyndt i fugtig jord i potter eller såbakker og placer bakkerne ved 20-25 grader. De skal stå lyst, men ikke i direkte sol.
Prikling/ompotning
Når dine planter har fået 2-4 blade, kan du potte dem over i individuelle potter. Personligt vælger jeg dog som regel at høste hele småplanter, indtil der er det antal tilbage pr. celle eller potte, som jeg ønsker.
Udplantning
Du kan udplante dine basilikum på friland, når temperaturen er over 10 grader døgnet rundt. Du kan også med fordel udplante dem i drivhuset under tomatplanterne.
Direkte såning
Du kan så basilikum direkte, når jorden er godt varm. Enten i grupper eller rækker og så tynde ud efterhånden som planterne vokser. Frøene er dog små og skal ikke dækkes af jord, så et godt regnskyl kan meget vel risikere at flytte dit basilikum med til en anden del af haven...
Gødning og vanding
Basilikum foretrækker regelmæssig vanding og en let fugtig - men endelig ikke våd - jord. Især i krukker kan de være ganske tørstige og får de ikke nok vand klasker de totalt sammen. Frygt dog ikke: Retter du straks op på vandmanglen komme de sig hurtigt igen.
Gødning fremmer både vækst og smag, men er mest relevant i krukker. I almindelig havejord klarer basilikum sig fint uden gødning.
Høst
Høst løbende, men aldrig alle blade på en plante. Efterhånden som du høster skyder planten nye blade og høster du med mellemrum en top lige over et bladsæt med sideskud, så forgrener planten sig og kan som tidligere nævnt blive ganske stor.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David