Blomstermix 'Engblanding til lerjord' (7-8 m2)
Vi elsker bier og deres gavn i haven, så derfor er det en selvfølge at vi har denne skønne blomstereng frø blanding til lerjord her i webshoppen. Det er et flot og farverigt blomstermix til bier.
Frøblandingen er anbefalet af Dansk Biavlerforening, og nøje udarbejdet af DLF i samarbejde med dem.
Blomstereng frø blandingen består af hele 23 forskellige vilde blomster, hvoraf en stor del af arterne er vildtvoksende i Danmark.
'Engblanding til lerjord' består af frø til både af et-årige og flerårige blomster, hvilket giver masser af blomster og liv allerede første år, samtidig med at de flerårige arter tager over de efterfølgende år. Med blomstereng blandingen giver du plads til naturen, der er højt pollen- og nektarproduktion i blomsterne, hvilket tilgodeser sommerfugle, bier, svirrefluer og generelt fremmer biodiversiteten.
Dyrene giver ikke kun liv i haven, men bidrager også til bestøvningen af træer, buske og andre afgrøder i nærheden af din blomstereng af vilde blomster. Det er utroligt hvad de rette frø kan gøre ved haven!
Du kan så både forår og efterår, og kan forvente blomstring maj til oktober. Mere om dette nedenstående.
Blomstereng blomster blanding kan både dyrkes over større områder, men kan også bidrage til biodiversiteten ved fx mindre eng-striber.
Denne engblanding til lerjord er flot, alsidig, bivenlig og blandt de mest udbredte i Danmark. Den bruges af private til at lave små som store områder, striber og bede, men også af kommuner, skoler og andre institutioner har lavet områder med blomster med denne bivenlige blomsterblanding,
Planterne kan forventes at blive 60 til 80 cm høje.
Denne blomstereng blanding indeholder 16 g. hvilket dækker ca 7-8 kvadratmeter.
'Engblanding til lerjord' består af disse 23 vilde blomster:
Flerårige:
- Hørblomst, Linum perenne
- Forglemmigej, Myosotis alpestris
- Alm. røllike, Achillea millefolium
- Fjernellike, Dianthus plumarius
- Bibernelle, Sanguisorba officinalis
- Moskus-katost, Malva moschata
- Hvid okseøje, Chrysanthemum leucanthemum
- Studenternellike, Dianthus barbatus
- Akeleje, Aquilegia vulgaris
Et-årige:
- Morgenfrue, Calendula officinalis
- Kornblomst, Centaurea cyanus
- Kornvalmue, Papaver rhoeas
- Hør, Linum grandiflorum rubrum
- Judaspenge, Lunaria annua
- Skærmsløjfeblomst, Iberis umbellata
- Klinte, Agrostemma githago
- Alm. hjulkrone, Borago officinalis
- Brudeslør, Gysophila elegans
- Ridderspore, Delphinum consolida
- Knippelimurt, Silene armenia
Toårige:
- Gyldenlak, Cherianthus cheirii/allionii
- Alm. slangehoved, Echium vulgare
- Fingerbøl, Digitalis purpurea
Når først din blomstereng er etableret, kræver den meget lidt vedligehold; en nedklipning til 10 cm højde efter afblomstring én gang om året er nok. Denne blanding er udarbejdet til lerjord.
Fra producentens side anbefales det IKKE at blande dette blomstereng miks med græs.
Antal frø: Min. 16 gram frø - dækker 7-9 kvadratmeter.
SÅVEJLEDNING - Blomstereng 'Engblanding til lerjord'
'Engblanding til lerjord' skal dyrkes i lerjord.
Start med at løsne jorden, og riv den efterfølgende, så den får en jævn overflade. Det vil være godt at gøre flere gange, da det bidrager til at mindske mængden af ukrudt. Du kan fræse jorden, eller vende med en spade, det vil fjerne fordelen fra evt. eksisterende vilde frø i jorden.
Du kan fint blande lidt sand i jorden, fx et par cm på toppen. Det er dog vigtigt at der ikke tilføjes nærring eller ukrudtsmiddel, så bakkesand kan være en mulighed. Ellers hør dit lokale byggemarked hvilket sand de har, som ikke har hverken gødning eller ukrudtsmiddel i.
Strø derefter blomsterfrøene ud over de løse jord.
Riv nu jorden igen, med det formål at få frøene let ned i jorden.
Fjern derefter løbende uønskede arter, herunder tidsler, kvikgræs, gråbynke og andet.
Såtidspunkt: Så direkte på voksestedet fra midt april til start juni eller august-september
Sådybde: ½-1 cm
Planteafstand: Fordel frøblandingen på 7-8 kvadratmeter
Gødningsbehov: Intet - det er vigtigt der ikke gødes, da blomsterengen blomster trives bedst i næringsfattig jord.
Tip: Undgå at blande plænegræsfrø i denne frøblanding, da disse har til mål at lukke af for andet der kan gro.
Klip blomsterengen ned i 10 cm højde efter afblomstring i efteråret, dvs. gør dette 1 gang pr år. Når det afklippede er tørret og frøene er drysset af bør det resterende afklip fjernes, da det ellers kan fungere som gødning.