Estragon
Antal frø : 1200 stk.
Kan du tænke på estragon uden at tænke på en god bearnaise? Nej, vel? Estragon er uundværlig i en bearnaise, men den anissmagende krydderurt kan naturligvis også bruges som smagsgiver til andre retter - især de franske.
Estragon kan fint dyrkes i krukker og potter på terrassen eller altanen. Kan naturligvis også dyrkes på friland. Estragon kræver blot en varm og solrig placering.
Estragon er flere årig og overvintrer som regel fint i Danmark under de rette forhold. Rødderne kan ikke lide at stå i vand om vinteren, og det er derfor vigtigt, at jorden er veldrænet, hvis planter står på friland. Dyrk fx i højbed for at komme uden om de våde rødder. Dyrker du estragon i potte eller krukke, skal du blot sørge for, at der er huller i bunden af krukken, så vandet kan løbe fra.
Denne estragon går også under navnet 'Russisk estragon', da den kan dyrkes fra frø, hvorimod 'Fransk estragon' stiklinge- og rodformeres. Russisk estragon er lidt mildere i smagen end fransk estragon, men gør sig bestemt lige så godt i et køkken som den franske.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Mar,
Apr
-
Direkte såning :
Maj,
Jun
-
Sådybde : 0,5 cm
-
Planteafstand : 50 cm
-
Rækkeafstand : 50 cm
-
Høsttid :
Jul,
Aug,
Sep,
Okt
-
Plantehøjde: 75cm - 125cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Artemisia dracunculus
Plantefamilie : Kurvblomstfamilien