Græskar 'Spaghettisquash'
Antal frø : 8 stk.
'Spaghettisquash' er ikke det mest imponerende græskar at se på med sin lysegule farve og form som en amerikansk fodbold. Men ... stikker du nogle huller i græskaret og bager den en times tid ved 180-200 grader i en bakke med lidt vand i bunden, står du snart med spaghettilignende trevler, som du kan bruge som erstatning for pasta eller som lækkert tilbehør.
Når græskaret er færdigbagt efter cirka en time (stik med noget spidst for at tjekke, om det kødet er mørt), skærer du det i to halve, fjerner midtens kerner og bruger en gaffel til at grave kødet ud i strimler. Det er supernemt, for kødet trevler helt automatisk. Kødet er i øvrigt let sødligt.
Indrømmet; spaghettisquash er rimelig smagsneutral, så det er en god ide at krydre med krydderurter, ost eller andet efter bagningen. Vend fx trevlerne i en gryde med lidt smør og hvidløg - og husk at salte. Du kan også tilsætte en håndfuld parmesan. Spaghettisquash er en af de absolut nemmeste græskar at tilberede, og det opvejer den neutrale smag, for du kan hurtigt gøre det til en meget interessant og lækker spise.
Se hele vores udvalg af frø til græskar: Klik her
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Mar,
Apr
-
Direkte såning :
Maj
-
Sådybde : 2-3 cm
-
Planteafstand : 100-150 cm
-
Rækkeafstand : 100-150 cm
-
Høsttid :
Sep,
Okt
-
Plantehøjde: 50cm - 80cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Cucurbita pepo
Plantefamilie : Græskarfamilien