Kællingetand
Antal frø : 10000 stk.
Kællingetand er en af de kvælstoffikserende grøntgødningsplanter, hvilket vil sige, at den fører kvælstof fra luften og ned i jorden, hvor andre planter kan få glæde af den. Ud over at vi bruger den som grøntgødningsplante, er det såmænd også en fin plante i sin egen ret - hvilket bier og andre insekter kan skrive under på, for de er glade for Kællingetands blomster.
Kællingetand er også god til at få løsnet jorden i dyben, da den har et kraftigt, dybgående rodnet.
Kællingetand er flerårig og det betyder, at du også kan bruge den hvis du gennem en længere periode vil lægge et stykke jord brak. Du skal dog være opmærksom på, at den så vil sætte frø og selvså sig.
Fordi kællingetands højde er begrænset er det en af de grøntgødningsplanter du kan overveje at så under høje afgrøder. Den kan godt nok bedst lide fuld sol, men kan sagtens klare sig i halvskygge under f.eks. majs eller grønkål.
Posens indhold rækker til ca. 10 m2, men kan række meget længere, hvis man sår tyndt - og eventuelt sammen med andre grøntgødningsplanter
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Feb,
Mar,
Apr
-
Direkte såning :
Apr,
Maj,
Jun,
Jul,
Aug,
Sep
-
Sådybde : 0,5 - 1 cm
-
Planteafstand : 10-15 cm
-
Rækkeafstand : 20-30 cm
-
Blomstringstid :
Jun,
Jul,
Aug,
Sep
-
Plantehøjde: 30cm - 35cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Lotus corniculatus
Plantefamilie : Ærteblomstfamilien