Knoldselleri 'di Verona'

Knoldselleri 'di Verona'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

Knoldselleri 'di Verona' er, som navnet antyder, en knoldselleri med italiensk oprindelse. Det er en såkaldt "heirloom" type, hvilket betyder, at det er en gammel sort. 

'di Verona' har en forholdsvis regelmæssig overflade, hvilket mange foretrækker i forhold til de mere knudrede varianter, hvor det kan være nødvendigt at skære lige lovligt meget fra før brug fordi der samler sig jord i revner og folder.

Knoldselleri 'di Verona' er en forholdvis tidlig sort. Den kan høstes omkring 130-150 dage efter spiring.

 

Antal frø i pose: Ca. 1.500 frø

Latinsk navn: Apium graveolens var. rapaceum

 

SÅVEJLEDNING - Knoldselleri

I modsætning til bladselleri, som godt kan tåle at stå i halvskygge, er knoldselleri helt klart en sol-elsker.

Mange tænker nok på knoldselleri som en slags vintergrøntsag - måske fordi den er uundværlig i den klassiske, klare suppe - men det er absolut ikke tilfældet. Knoldselleri kan lide sol og varme og bør ikke plantes ud før risikoen er godt og vel overstået - det vil sige fremme i slutningen af maj eller start juni.

Knoldselleri er langsomme startere, så det gælder om at være tålmodig. Du skal første prikle dem om, når de har 2-3 blade. 

Udplantning skal som nævnt ske når der er godt varmt - både nat og dag. I virkeligheden kan du se knoldselleri lidt som tomater - dem sætte du heller ikke på friland hvis der er hundekoldt.

Når du udplanter så er en klassisk fejl sætte knoldselleri for dybt. Du skal udplante dem i samme højde i forhold til jordoverfladen, som da de stod i dine udplantningspotter. Ikke noget med at trykke dem ned i jorden for at undgå at de vælter. De skal nok rette sig.

Når dine knoldselleri langt om længe er plantet ud i haven, så skal du sørge for vand og gødning - vand hele sommeren og gødning fra når de begynder at danne knolde. 

Rødderne stikker ikke dybt, så de kan ikke tåle at tørre ud. Vand godt og dæk eventuel med jorddække mellem rækkerne for at holde på fugten.

Såtidspunkt: Forspires inden døre i marts-maj - eller cirka 10 uger før udplantning.

Sådybde: Frøene skal blot trykkes let ned i jorden, da de kræver lys for at spire. Du kan godt drysser lidt jord over, men det skal vitterligt kun være et drys!

Udplantningstidspunkt: Juni-juli

Rækkeafstand: 30-40 cm

Planteafstand: 35 cm

Gødningsbehov: medium til stort

Tip: Knoldselleri må ikke få kulde - så risikerer du, at de går i stok som det første så snart de er vokset til. De bør ikke stå i mindre end 10 graders varme i selv korte perioder

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt