Løg 'Tropea Record'
Med Tropea-rødløget 'Record' er vi virkelig ude i en syditaliensk klassiker, der har sin oprindelse i området omkring byen Tropea, som ligger midt på oversiden (d.v.s. nordsiden) af Italiens støvlesnude.
Tropea er kendt for sine rødløg hvoraf den ene type, et aflangt, torpedoformet rødløg er IGP-beskyttet, hvilket vil sige, at det kun må kaldes et Tropea-rødløg, hvis det rent faktisk er dyrket her - lidt ligesom Parmesan, der skal komme fra Parma-området.
'Record' er et almindeligt, rundt løg. Det er desuden et tidligt løg, som i sydtalien sås om efteråret - i september - og er blandt de første løg, man så kan høste i tidligt det efterfølgende år.
Den fremgangsmåde duer ikke i Danmark, hvor vinteren byder på for meget kulde og for tung og våd jord. I vores klima må vi forspire i det tidlige forår, men kan så stadig nå at få en forholdvis tidlig høst mens sommeren stadig er i gang.
Tropea-løget 'Record' er et virkelig lækkert, saftigt og mildt løg. Det er samtidigt egenskaber, der gør, at det ikke er egnet som gemmeløg - det er de italienske løgtyper i øvrigt sjældent.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Feb,
Mar
-
Direkte såning :
Maj,
Jun
-
Sådybde : 1-1,5 cm
-
Planteafstand : 10-15 cm
-
Rækkeafstand : 20-40 cm
-
Høsttid :
Jul,
Aug
Mere information
Videnskabeligt navn : Allium cepa
Plantefamilie : Løgfamilien