Majs 'Jordbærmajs'

Majs 'Jordbærmajs'

Normalpris31,00 kr
/
Inklusive moms

Disse små majskolber er altså helt forrygende! Og der er garanti for overraskede udbrud, hvis du præsenterer dem for folk i din omgangskreds, som tror, at majskolber per definition er lange og gule.

'Jordbærmajs' er nok mest brugt til pynt, men de kan altså fint spises - som enten popcorn eller de kan laves til majsmel. Kolberne bliver 6-12 cm lange og holder deres fine, rubinrøde farve efter tørring.

Antal frø: 15 frø

Videnskabelig betegnelse: Zea Mays

 

Såvejledning

Forspiring:
Start indendørs i april-maj. Du kan også starte allerede i midten af marts, hvis du har et beskyttet sted (drivhus el. lign.), hvor du kan sætte dine små planter, indtil den værste frost-fare er overstået.

Fyld små potter (6 cm) med såjord og læg ét frø i hver potte, ca. 1-2 cm dybt. Hold jorden fugtig, men ikke våd. 

Prikling/ompotning:
Når planterne har udviklet 2-3 blade, kan du overveje at plante dem om i større potter, hvis de bliver for trange i deres nuværende beholdere. Dette giver rødderne plads til at udvikle sig yderligere.

Udplantning:
Når faren for frost er ovre kan majsplanterne udplantes i haven på et solrigt sted. Majs bør sættes i blokke, ikke på en række, da de skal bestøve hinanden for at udvikle majskolber.

For at undgå angreb fra fritfluer, kan du vente med at sætte dine majs på friland indtil de har mindst 3 blade, da fritfluer ikke går i majsplanter over denne størrelse.

Rækkeafstand: 40 cm

Planteafstand: 30 cm

Direkte såning:
Du kan også så majs direkte på friland fra slutningen af maj, når jorden er varmet op til mindst 12°C. Hos Frøsnapperen anbefaler vi dog generelt at man forspirer frem for at så direkte. Dog kan direkte såning være den eneste praktisk mulige løsning, hvis det er et stort areal, du vil dyrke majs på.

Gødning og vanding:
Majs har brug for næringsrig jord, så tilfør kompost eller organisk gødning ved udplantning. Gød løbende gennem sæsonen, især når planterne blomstrer. Vand regelmæssigt, da majs har brug for en jævnt fugtig jord for at udvikle sig optimalt.

Blomstring/høst:
Majsplanterne blomstrer i juli-august. Majskolberne er klar til høst, når trådene på toppen bliver brune, og kernerne er fyldte og saftige. Du kan forsigtigt trykke på en kerne med en negl – hvis saften er mælkehvid, er kolben klar til at blive høstet.

 

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt