Mizuna
Antal frø : 600 stk.
Mizuna er en hurtigtvoksende, orientalsk bladgrøntsag, som har en sød, mild sennepssmag, der bliver stærkere, efterhånden som bladene vokser sig større. Udseendemæssigt minder mizuna om rucola, og den hører formelt set til kålfamilien.
Babybladerne kan bruges rå i salater, og de større blade kan fx bruges i gryderetter eller stuvninger. I Japan ynder man også at sylte bladene. Mizuna er dog mest kendt som en salatgrøntsag i vores del af verdenen.
Hvis du løbende plukker blade fra mizuna, kommer der forholdsvist hurtigt nye blade igen. Du kan selvfølgelig også høste et helt hoved ad gangen.
Mizuna er ret varmetolerant, men det er vigtigt at vande i tørre perioder hen over sommeren. Samtidig klarer den også efterårsmånederne ganske godt i et drivhus eller under fiberdug. Er vinteren mild, kan du også være heldig at høste mizuna i de koldeste måneder.
Mizuna kan også fint dyrkes på altanen eller terrassen i potter, krukker eller kasser.
De første babyblade er klar til høst efter allerede tre uger fra såning.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Jan,
Feb,
Mar,
Aug,
Sep
-
Direkte såning :
Apr,
Maj,
Jun,
Jul,
Aug,
Sep
-
Sådybde : 1 cm
-
Planteafstand : 10 cm
-
Rækkeafstand : 10 cm
-
Høsttid :
Maj,
Jun,
Jul,
Aug,
Sep,
Okt,
Nov
-
Plantehøjde: 20cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Brassica rapa var. nipposinica
Plantefamilie : Korsblomstfamilien