Palmekål 'Nero de Toscana'

Palmekål 'Nero de Toscana'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

‘Nero de Toscana’ er en italiensk palmekål med lange, mørkegrønne blade, som er ret populær på verdensplan grundet dens gode smag. Den er især anvendt i italienske efterårs- og vinterretter, men kan bestemt også bruges i vores danske køkken.

Palmekål minder om grønkål i dens anvendelse i køkkenet. Smagsmæssigt er plamekål mere raffineret, hvis du spørger mig. Men du kan sagtens erstatte grønkål med palmekål i de retter, hvor du normalt lader grønkål indgå.

Ligesom det er tilfældet med grønkål, har palmekål godt af at blive kysset af frosten, før du høster den. Det fjerner nemlig bitterstofferne og bringer den bedste smag frem i kålen.

Generelt set kan kål godt sås direkte på friland, men du opnår større succes ved at forkultivere planterne indendøre og udplante de små planter efterfølgende. Bemærk, at kålplanter generelt ikke er så glade for at være indendøre, så det er en god ide at sætte dem ud i drivhuset (hvis det er tøvejr), så snart kimplanterne er vokset frem. Alternativt kan du prøve at placere kimplanterne i et lyst, men køligt rum i huset.

De fleste kåltyper sås indendøre i marts-april og udplantes i april-maj. Dog findes der efterhånden kål til alle sæsoner, og du vil derfor også finde kål her på siden, som skal sås på andre tidspunkter af året. Såtidspunkter, udplantningstidspunkt m.m. for den enkelte sort står angivet herunder.

Så gerne kål ad flere omgange - dvs. med tre ugers mellemrum.

Tager du dine forholdsregler, er der en god chance for succes med kål. Et par tips:

  • Gødning og vand er vigtigt for et godt resultat
  • Dæk med insektnet
  • Sørg for optimalt sædskifte (minimum 5 år)
  • Fjern ukrudt

Antal frø i pose: Min. 200 frø

Latinsk betegnelse: Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica


SÅVEJLEDNING - Palmekål

Såtidspunkt: Fra april til juni

Sådybde: 1 cm

Udplantningstidspunkt: Maj til juli

Rækkeafstand: 50 cm

Planteafstand: 30 cm

Gødningsbehov: Stort

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt