Salat 'Mixed'

Salat 'Mixed'

Number of Seeds Antal frø : 3000 stk.
Normalpris19,00 kr
/
Inklusive moms
En god, økonomisk pakke med en blanding af flere salatsorter, der giver en god afveksling i både salatrækkerne i haven og i salatskålen. Mixed salat indeholder et miks af rød og grøn salat og generelt lækre sorter og variationer. Hvis du løbende plukker af, så kan du nyde salaten i lang tid, der der bliver ved med at komme nyt....

Kort dyrknings-info

Læs en detaljeret vejledning nederst på siden
  • Sowing Time Pre-Germination Forspiring : Feb, mar, apr

  • Sowing Time Direct Sowing Direkte såning : Apr, apr, maj

  • Sowing Depth Sådybde : Lysspirende

  • Plant Distance Planteafstand : 20-25 cm

  • Row Distance Rækkeafstand : 30-35 cm

  • Harvest Time Høsttid : Mar, apr, maj, jun, jul, aug, sep

  • Plant Height Plantehøjde : 20-25 cm

Mere information

Scientific Name Videnskabeligt navn : Lactuca sativa
Plant Family Plantefamilie : Kurvblomstfamilien

Salat stiller meget få krav til jordens beskaffenhed, men temperaturen, derimod, den skal være under 18 grader. Ellers spirer salaten ikke. Det betyder, at det i praksis nærmest er umuligt at så direkte i højsommeren.

Salat vokser fint i halvskygge og er en god afgrøde mellem/under større afgrøder som f.eks. majs eller buske og træer.

Forspiring
Start indendørs i et køligt rum - f.eks. bryggerset, det kun sporadisk opvarmede gæsteværelse eller i udhuset.

Du kan enten så tyndt i en bakke eller du kan benytte en såbakke med f.eks. 160 huller, så 3-4 frø i hver celle og tynde ud til én plante pr. celle, når de har fået lidt størrelse.

Prikling/ompotning
Jeg bruger ikke tid på at ompotte mine salatplanter, men det kan man naturligvis vælge. Det, jeg i stedet gør er ganske enkelt at lade dem stå i den bakke, hvor jeg har sået dem - også selvom det bliver ganske trangt for dem.

Sagen er nemlig, at når de løber tør for plads, så stopper de med at vokse. Og de begynder først igen, når de får mere plads.

På den måde kan jeg have en bakke stående med planter, som jeg løbende kan tage og plante ud i haven, så jeg har en lind strøm af salat gennem sæsonen.

Udplantning
Plant ud når risikoen for frost er ovre og husk, at du endnu tidligere kan plante ud i drivhuset, hvor du godt kan nå at høste salat inden tomater, agurker m.v. skal bruge pladsen.

Direkte såning
Salat egner sig fint til direkte såning. Personligt gør jeg det dog sjældent og i så fald kun med pluksalat. Det hænger også sammen med at salat er en af de afgrøder, jeg foretrækker at placere hvor der nu lige er plads.

Så tyndt og tynd ud til korrekt planteafstand, når planterne har fået lidt størrelse - gerne så store, at du kan bruge de udtyndede planter til at spise frem for blot at lade dem ligge på jorden.

Det er en god idé at så med f.eks. 14 dages mellemrum, så du ikke står med en overflod af salat på én gang - hvorefter du går ind i en decideret salattørke...

Gødning og vanding
Salat kræver ikke gødning i en normalt, velplejet havejord. Regelmæssig vanding er dog vigtig. Salat har ikke et rodnet, der går dybt ned i jorden, så de er afhængige af en stabil vandtilførsel.

Høst
Jeg er lige ved at sige at salat kan høstes, når du har lyst! Hvis du gerne vil have hoveder, må du naturligvis vente til de er dannet (for de sorters vedkommende, som rent faktisk danner hovedet), men ellers kan du blot plukke blade så snart du synes, de har en passende størrelse. Pluk de yderste blade først.

God førnøjelse med dyrkningen!

/David

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt