Ukrudtsdug med tern - 0,52 m bred
10% af varens pris går til velgørenhed.
Denne variant af vores kraftige, vævede ukrudtsdug - også kaldet gartnerdug - er den smalleste i vores sortiment. Den vejer 100 g/m2.
Dugen er UV-bestandig, og selvom den holder lys ude, kan vand stadig sive igennem (10 l/m2/sek.).
Vi bruger den selv til f.eks. at lave "ærterstriber" i græsplæne: Om efteråret eller i starten af vinteren lægger vi en stribe på f.eks. 5-6 meter af denne dug ud et sted på græsplænen. Der ligger den hele vinteren og til foråret, når vi fjerner dugen, er græsset kvalt, og vi har et fremragende bed til at sætte forspirede ærteplanter.
Når ærterne er høstet, fjerner vi de støttepinde, vi har sat op, kører det hele over med plæneklipperen, og i løbet af sommeren breder græsset sig igen ind over striben.
Dugen har også en fin bredde til f.eks. at bruge i havegange mellem højbede med træflis eller andet lagt ovenpå. Dog vil vi komme med en opfordring: Bruger du ukrudtsdug på denne måde, så vær klar på at skulle genetablere belægningen med års mellemrum.
Alt for mange lægger blot ukrudtsdug ud, lægger træflis ovenpå og rører det aldrig siden. Som årene går og træflisen formulder, vokser ukrudtet ovenpå ukrudtsdugen. Når den tid kommer, er det eneste rigtigt at gøre at fjerne ukrudtsdugen og begynde forfra. Ofte kan den gamle ukrudtsdug bruges igen.
Ukrudtsdug er ikke en permanent løsning, og den, som lægger den ud, bør også tage ansvaret for at fjerne den igen, så det ikke bliver kommende generationers opgave.
Vær opmærksom på, at hvis du vil skære den i mindre stykker, så gøres det bedst med en varmekniv for at undgå, at dugen flosser.
Du kan holde ukrudtsdugen nede på jorden med sten. Du kan også benytte vores plastpløkke til ukrudtsdug eller metalpløkke til ukrudtsdug. Se også alle bredder af ukrudtsdug her.