Bønner findes i et væld af typer, farver og former. Og du kan dyrke dem alle fra frø. Her på siden kan du finde og købe frø til både buskbønner og stangbønner i farverne gul, lilla og grøn. Læs mere om de forskellige bønner, deres vækst og brug nederst på denne side.
Hos Frøsnapperen er vi kort og godt helt vilde med bønner og det er en kategori, vi løbende arbejder på at få flere varianter i. Før i tiden har "bønner" for mig dog været helt almindelige, grønne bønner - eller harry kuvert-bønner, som det hed, da jeg var barn - og så bønner på dåse.
Det er min kæreste, Hannah, som introducerede f.eks. de store, flade bønner i mit køkken og hun kan sågar finde på at dyrke gule bønner!
Man skal altså holde tungen lige i munden, hvis man skal holde styr på alle de forskellige typer af bønner, for det er yderst forvirrende, hvis du spørger mig! Det skyldes ikke mindst, at kan skal holde styr på både selve den bønne, man høster, og så plantens vækst.
Vi starter med det første: Selve bønnen, altså det, man høster. Der kan vi groft skelne mellem fire forskellige typer
Grønne bønner. Min barndoms harry kuverter, som nogle i øvrigt staver "haricot verts" (spørg mig ikke hvorfor). Grønne bønner, som spiser man hele - med bælgen - før frøene er modne. Et eksempel er buskbønnen 'Contender'
Voksbønner. Er sådan set grundlæggende bare en grøn bønne, som er gul... Men altså, den spises på samme måde, d.v.s. med bælg. Stangbønnen 'Monte Gusto' er en voksbønne.
Fladbønner. De kaldes også snitbønner. De er, som navnet antyder, flade og som regel også imponerende lange. Man spise dem sådan set ligesom grønne bønner, d.v.s. med bælg og det hele; før selve bønnen er moden. Pralbønne 'Enorma' er en fladbønne.
Tørrebønner. Disse bønner lader man vokse til de er helt modne - og længere endnu, faktisk. De sidder på planten til bælgene er helt tørre, pergamentsagtige og raslende. Tørre bønner er gemmebønner; det er dem, som skal få os gennem vinteren, hvis fryseren står af. Et eksempel er Borlotto-bønnen 'Lingua di Fuoco 2'
Betyder så, at man ikke kan spise f.eks. en tørrebønne tidligt i dens vækststadie som en grøn bønne? Nej, det betyder det ikke. Men man kan vel sige, at brugsbetegnelsen siger os noget om, hvad bønnen er bedst egnet til. Man kan dog sagtens bruge den på en anden måde.
Så, der er altså groft sagt 4 typer af bønner, hvis vi ser på selve afgrøden. Du kan dog sagtens finde steder, som deler dem yderligere ind og kalder de forskellige typer noget andet. Det er ikke en eksakt videnskab!
Så kommer vi til vækstformen, som meget ofte er en del af en sorts navn - også her hos Frøsnapperen. Vi skriver ikke bønnen 'Contender', men buskbønnen 'Contender'.
Her har vi tre betegnelser:
Buskbønner. Små, buskede planter, der ofte ikke bliver mere end en halv meter høje. De giver ofte udbytte over en kortere periode end de to andre typer og egner sig godt til mindre haver, altaner med videre. Buskbønner giver oftest grønne bønner
Stangbønner. Skal, som navnet antyder, have en stang at klatre opad, for de bliver ganske høje - typisk halvanden til to meter. De giver typisk et højere udbytte end buskbønner og over en længere periode. Selv bønnerne er typisk grønne bønner eller voksbønner.
Både buskbønner og stangbønner hører til arten Phaseolus vulgaris
Pralbønner. Ligner stangbønner i og med, at de klatrer, men det er kraftige planter, der bliver højere (3 meter eller mere) med større og mere dekorative blomster (man fristes til at kalde dem pralende). Pralbønner giver typisk fladbønner.
Pralbønner hører til arten Phaseolus coccineus.
Du kan også finde varianter, der ikke sådan rigtig passer ind i grupperne. For store til at være buskbønner og egentlig lidt for små til at være stangbønner - men de skal stadig have en stang. Det er det, jeg siger: Det er meget forvirrende!
Og så er vi ikke engang kommet til "alt det andet", som rent botanisk overhovedet ikke er i Phaseolus-slægten!
Det er f.eks. hestebønne (Vicia faba) og sojabønner (Glycine max), som også kaldes edamamebønner. Der findes dog ikke så mange varianter af disse, så groft sagt kan man sige, at en hestebønne er en hestebønne - i hvert fald hvad angår vækst og resultat.
Det giver nok lidt sig selv for de fleste, for en rå bønne er ikke en specielt stor fornøjelse at spise. Omvendt findes der folk, der spise skrællen på kiwi, hvilket jeg finder virkelig mærkeligt, så det er bedst at gøre tydeligt opmærksom på, at:
Bønner skal altid tilberedes før de spises!
Bønner - alle bønner - indeholder en eller anden form for stof, som oftest lektiner, der er giftigt for mennesker og først forsvinder ved tilberedning. Det er ikke sådan, at man falder død om, hvis man spiser en utilberedt bønne, men selv små mængder kan give alvorlig kvalme, opkast og mavekramper.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David
