Bønne, Stang- 'Goldfield'

Bønne, Stang- 'Goldfield'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

‘Goldfield’ er en voksbønne med flade, kødfulde, strengløse, gyldne bønner. Bønnerne bliver cirka 25 cm lange, modner tidligt og kan høstes hele sommeren.

Smagfuld voksbønne, der både kan spises som hele bønner eller skæres ud i mindre stykker til fx salater. Lækker med en klat smør og salt på.

Bliver cirka 2 m høj og skal have støtte at vokse op ad ligesom andre stangbønner.

 

Latinsk betegnelse: Phaseolus vulgaris

Antal frø i pose: Min. 20 frø

 

SÅVEJLEDNING

Bønner skal sås i varm jord, og al risiko for frost skal være ovre. En god tommelfingerregel er, at jorden skal være minimum 14° døgnet rundt, før du sår bønnefrøene.

Du kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge bønnerne i vand i maks. 8 timer før såning.

Læg gerne to bønnefrø ved siden af hinanden, hvis et af dem nu skulle svigte. Spirer begge frø, tager du blot den mindste plante fra.

Bønner skal have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse i. Sørg også for at vande i tørkeperioder.

Gødningsbehovet er meget begrænset, da bønner har knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.

Stangbønner skal have noget at vokse op ad, fx wig-wams af bambuspinde eller andet standhaftigt træ. Støtten skal være minimum 2 meter i højden.

Såtidspunkt: Juni (kan også forspires indendøre i maj og plantes ud i juni)

Sådybde: 5 cm

Rækkeafstand: 45-50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Har du en overflod af bønner, kan du blanchere dem og fryse dem ned. Generelt set må bønner ikke spises rå, så de skal altid tilberedes, før de spises.

Du vil måske også være interesseret i: