Frø til Tallerkensmækker
Tallerkensmækker er en forrygende plante med så mange egenskaber og fortrin, at det halve kan være nok. Find vores udvalg af frø til tallerkensmækker her på siden og nederst kan du læse vores begejstrede hyldest til planten!
Tallerkensmækker er en forrygende plante med så mange egenskaber og fortrin, at det halve kan være nok. Find vores udvalg af frø til tallerkensmækker her på siden og nederst kan du læse vores begejstrede hyldest til planten!
Tallerkensmækker. Her er vi virkelig ved en plante, som kan få mig til at vifte begejstret med armene, for det er en af de planter, hvor man får det hele, lidt til og meget mere.
Den gode, gamle "hele tre ting i én"- sætning fra Kinderæg-reklamerne slår slet ikke til her!
Lad os tage denne fantastiske plantes fortrin ét for ét:
Tallerkensmækker har den fantastiske egenskab, at de er værtsplante for både stor og lille kålsommerfugl (Pieris brassicae og Pieris rapae). Det betyder, at de tiltrækker begge arter.
"Jamen, hvorfor i himlens navn skulle man dog tiltrække skadedyr?!", kan du med rette spørge. Men sagen er jo: Dine kål tiltrækker dem alligevel.
Det, der er fordelen ved tallerkensmækker i denne sammenhæng er, at hvis du har tallerkensmækker stående tæt ved dit kålbed - og i det hele tager rundt i haven - så vil mange af kålsommerfuglene vælge at lægge deres æg på tallerkensmækkerne frem for på dine kål.
Dine tallerkensmækkerplanter bliver altså en slags offerplanter og de er i øvrigt meget nemmere at fjerne de små larver fra, for på dine kålplanter skal du fjerne larverne enkeltvis. Du vil jo gerne bevare kålplantens blade. Men dine tallerkensmækkere skyder hurtigt igen, så der kan du bare fjerne hele blade - eller ligefrem stilke - med larverne siddende på.
Tallerkensmækkers videnskabelige navn er Tropaeolum majus. Samtidigt kan du også møde navnet Nasturium - som jeg selv mestendels bruger. Nok fordi en tidligere genbo konsekvent kaldte dem sådan.
Men så er det, at forvirringen opstår. Nasturium er nemlig den videnskabelige betegnelse for en helt anden plante: Brøndkarse (Nasturtium officinale).
Og det leder så til, at mange tror, at tallerkensmækker rent faktisk er brøndkarse. Men det er altså ikke tilfældet. Det er ikke alene to helt forskellige arter, men de kommer også fra helt forskellige plantefamilier.
Her på Frøsnapperen er der dog ingen kilde til forvirring. Tallerkensmækker hedder tallerkensmækker og frøene til dem finder du her på siden.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David