Tallerkensmækker 'Salmon Baby'
Tallerkensmækker 'Salmon Baby' er en kompakt sort med sarte laksefarvede blomster, der har et blødt og romantisk udtryk. Bladene er runde og grønne, typisk for tallerkensmækkere, og skaber en smuk baggrund for blomsterne.
Den er velegnet til krukker, altankasser eller som lavt bunddække og trives bedst i sol til halvskygge. Planten når en højde på ca. 20-30 cm og er let at dyrke. Perfekt til små haver eller som dekorativ plante i køkkenhaven.
Kort dyrknings-info
- Forspiring : Mar, apr
- Direkte såning : Maj, jun
- Sådybde : 1-2 cm
- Planteafstand : 25-30cm
- Rækkeafstand : 25-30cm
- Blomstringstid : Jun, jul, aug, sep, okt
- Plantehøjde : 30 cm
Mere information
Tallerkensmækker er skønt plante, som dog kan brede sig ret meget, så man skal lige overveje hvor man bruger den som f.eks. bunddække. Den egner sig dog også godt i krukker.
Forspiring
For at fremme spiringen kan du lægge tallerkensmækker-frøene i blød i lunkent vand 12-24 timer inden såning.
Så i fugtig jord i individuelle potter eller såbakker med individuelle celler. Almindelig stuetemperatur er fint, men køligere - ned til 15 grader - kan også sagtens gå. Frøene spirer typisk efter 10-14 dage.
Prikling/ompotning
Pot om i større potter, hvis der bliver alt for trangt i forspiringspotterne, men ellers vent bare til temperaturen er til at du kan plante ud på det blivende voksested.
Udplantning
Tallerkensmækker må ikke få frost, så frosten skal være helt forbi og det er også en god idé at afhærde planterne, inden du planter dem permanent ud; sæt dem udenfor nogle timer hver dag for at vænne dem til deres nye omgivelser.
Tallerkensmækker foretrækker en næringsfattig jord og fuld sol, men kan også klare sig i halvskygge.
Direkte såning
Tallerkensmækker kan sås direkte når risikoen for frost er helt overstået og jorden er mindst 12-15 grader.
Så i individuelle huller - evt. 2 frø i hvert huller for at øge sandsynligheden for, at der er et spirende frø på hver placering. Sørg for at holde jorden fugtig.
Gødning og vanding
Tallerkensmækker foretrækker næringsfattig jord og bør ikke gødes - det leder blot til masser af blade og færre blomster.
De er forholdsvis tørkeresistente når de først har etableret sig, men fugtig jord fremmer vækst og blomstersætning.
Høst/blomstring
Tallerkensmækker blomstrer typisk fra juni og helt frem til at første frost får planterne til at klaske sammen.
Både blomster og blade kan spises - f.eks. i salater eller oprørt i smør. Frøene kan desunden syltes og anvendes på samme måde som kapers.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David