Peberfrugt 'Trapez'

Peberfrugt 'Trapez'

Number of Seeds Antal frø : 10 stk.
Normalpris19,00 kr
/
Inklusive moms
En lækker sprød rød peberfrugt, lige til at plukke i drivhuset! Trapez sorten er en tidlig sort, hvilket giver mulighed for at nyde dine egne peberfrugter allerede i forsommeren.  Trapez rød peberfrugt giver store peberfrugter med en helt klassisk form og størrelse, og væggene i denne sort er ca 8-10 mm.  Den klarer sig godt i både køligt og varmt ...

Kort dyrknings-info

Læs en detaljeret vejledning nederst på siden
  • Sowing Time Pre-Germination Forspiring : Jan, feb, mar

  • Sowing Time Direct Sowing Direkte såning : Ikke egnet

  • Sowing Depth Sådybde : 0,5-1 cm

  • Plant Distance Planteafstand : 45 cm

  • Row Distance Rækkeafstand : 45 cm

  • Harvest Time Høsttid : Jul, aug, sep, okt

  • Plant Height Plantehøjde : 60 cm

Mere information

Scientific Name Videnskabeligt navn : Capsicum annuum
Plant Family Plantefamilie : Natskyggefamilien

Peberfrugt skal i vid udstrækning behandles som chiliplanter, men med den lille forskel, at hvor man kun kan få rigtig styrke i sine chilifrugter, hvis man kommer tidligt i gang med forspiring (d.v.s. i januar/februar eller ligefrem december), så kan man godt høste peberfrugter i eftersommeren selvom man først har fået spiret dem i marts – eller måske ligefrem april.

Jeg vil dog helt klart stadig anbefale, at du kommer i gang tidligt – også selvom det betyder, at du sandsynligvis har behov for vækstlys.

Jo tidligere i gang du er, jo flere frugter kan du høste fra en plante.

Forspiring
Start forspiringen indendørs. Brug små potter eller såbakker med såjord. Pas på ikke at så for dybt. Peberfrugt-frø er ikke decideret lysspirende, men så alligevel: Du risikerer en alt for lang fremspiringsperiode (med fare for råd) hvis frøet kommer for dybt ned og dermed ikke kan "fornemme" lyset.

Vær opmærksom på, at frøene kræver ganske meget varme for at sikre en stabil spiring – også mere varme end den gennemsnitlige, danske stue kan tilbyde. Temperaturen skal gerne være 22-36° C.

Det er muligt at forspire ved lavere temperaturer, men risikoen er, at frøene går til inden de spirer. Ved optimale temperaturer spirer peberfrugt typisk på 10-20 dage.

Hold jorden fugtig, men ikke våd. Når de første kimblade viser sig, skal planterne have masser af lys (her kan det være en idé at bruge vækstlys i en periode) og kan nu godt klare sig i helt almindelig stuetemperatur eller endda lidt køligere.

Prikling/ompotning

Når planterne har udviklet deres første 2-3 rigtige bladsæt, er det tid til at prikle dem om i større potter. Vælg potter på omkring 8-10 cm i diameter, fyldt med næringsrig pottemuld. Hold jorden fugtig, men igen uden at overvande; det er bedre at holde jorden til den tørre side. For fugtig jord risikerer at føre til råd i rodhalsen.

Udplantning
Planterne kan udplantes, når risikoen for nattefrost er helt ovre, typisk i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Lad være med at tage chancer – de kan absolut ikke tåle frost.

Hvis du ikke har drivhus – eller plads i drivhuset - så vælg en solrig, varm og beskyttet placering, gerne mod en syd- eller vestvendt væg. Peberfrugt egner sig godt til dyrkning i krukke, hvilket også gør det nemmere at redde planterne inden for, hvis der kommer en kold periode.

Direkte såning
Direkte såning er ikke mulig i det danske klima.

Gødning og vanding

Peberfrugt kan godt tåle at tørre lidt ud mellem vandingerne, hvilket også mindsker risikoen for overvanding. Gød planterne hver 2.-3. uge, men vent med det indtil planterne er godt i gang med væksten og begynder at sætte blomster.

Opbinding
De fleste peberfrugter har godt at en pind at støtte sig op af – især når de begynder at bære frugt er der risiko for at de vælter.

Knibning af sideskud, top og de første blomster
Knibning af chili- og peberfrugtplanter er noget, chilientusiaster kan diskutere længe og engageret. Følgende er derfor ikke den endegyldige sandhed, men et udtryk for, hvad der virker for os hos Frøsnapperen.

Det er generelt ikke nødvendigt at knibe sideskud, men man kan vælge at gøre det for at skabe mere luft omkring planten – det kan f.eks. være hvis man har fået sat planterne lige lovligt tæt i drivhuset.

Hvis man ønsker en mere busket vækst kan toppen af planten klippes af, når selve planten har 4-5 blade. Klip lige over det 3. bladsæt. Dette vil føre til at hovedstammen deler sig i to sideskud og det kræver naturligvis, at man ikke har fjernet disse sideskud… Foruden at planten kan være nemmere at håndtere, når den er lav og busket, så vil det ofte også give et højere udbytte.

En sidste ting, man bør overveje er, at fjerne de første 5-6 blomster planten sætter – selvom det kan være hårdt! Det vil dog tilskynde planten til at bruge sin energi på at vokse sig stor, hvilket i sidste ende giver plads til flere blomster og dermed frugter.

Høst
Hvis du kommer tidligt i gang med forspiring af dine peberfrugteplanter, kan du
begynde at høste allerede juli/august og du kan sådan set fortsætte indtil kulden og mørket tager livet af planterne. Selv hvis dine peberfrugter ikke når at modne og få den farve, de skal have som modne, kan du altid bruge dem selvom de er grønne.

Overvintring af planterne
Hvis du er kommet virkelig sent i gang og ikke kan forvente, at kunne nå at høste det store samme år, du har sået, så er der faktisk en anden mulighed eftersom peberfrugtplanter er flerårige: Du kan lade dine planter overvintre.

Det skal gøres indendørs et køligt (maks. 15-16 grader), men frostfrit sted og er naturligvis nemmeste at gøre med planter, der står i krukker. Du kan med fordel vælge at beskære dem på dette tidspunkt.

De kommer til at se skrækkelige ud og tabe alle bladene, så lys behøver du ikke at tænke så meget på – selvom de heller ikke skal stå i totalt mørke. Planterne går i dvale og behøver kun et minimum af vand; et par gange om måneden er nok.

Når vi kommer forbi nytår, vil dine planter begynde at sætte blade igen og så gælder det om at give dem godt med lys – eventuelt vækstlys.

God fornøjelse med dyrkningen!

/David

 

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt