Lavendel, ægte 'Ellagance Snow'
Antal frø : 40 stk.
Forventes på lager senest november. Lavendel 'Ellagance Snow' er en Lavandula angustifolia, d.v.s. en almindelig/engelsk/ægte lavendel. Kært barn har mange navne.
Og så hedder den rent faktisk "Ellagance". Det er ikke os, der har stavet forkert! 'Ellagance'-serien er forædlet med fokus på en kompakt og rig blomstring og er egentlig tiltænkt professionelle planteavlere, men det skal ikke afholde dig fra at dyrke den fra frø selv.
'Ellagance Snow' er som navnet antyder en hvid lavendel, hvilket er lidt af et særsyn.
Mulighed for 2. blomstring
Lavendel blomstrer normalt kun 1 gang om året, men med Lavandula angustifolia er der faktisk chance for at opnå en 2. blomstring, hvis du klipper blomsterstilkene ned lige efter 1. blomstring.
Det kræver, at det er et lunt og tørt efterår og at planten står solrigt, men er disse betingelser opfyldt, skulle det kunne lade sig gøre
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring :
Mar,
Apr,
Sep,
Okt
-
Direkte såning :
Maj,
Jun
-
Sådybde : 0,5 cm
-
Planteafstand : 20-30 cm
-
Rækkeafstand : 20-30 cm
-
Blomstringstid :
Jun,
Jul,
Aug
-
Plantehøjde: 30cm - 35cm
Mere information
Videnskabeligt navn : Lavandula angustifolia
Plantefamilie : Læbeblomstfamilien
Lavendelfrø hører til den type, der kan kræve en kuldeperiode før de spirer. Det betyder, at hvis dine frø ikke spirer under forspiringen, så kan du prøve at sætte såbakken i køleskabet nogle uger.
Lavendel kan også sås i potter om efteråret og plantes ud det efterfølgende forår. Det kan ikke anbefales at så direkte om efteråret, da frøene sandsynligvis ikke vil spire før næste forår og risikerer at være gået til inden da.
Forspiring
Så i bakker eller såbakker med celler. Jorden skal være fugtig. Vær opmærksom på, at nogle arter af lavendel er lysspirende og skal blot trykkes let ned i jorden; andre skal dækkes med en anelse jord. Hold jorden fugtig gennem hele spireperioden og stil bakken ved alm. stuetemperatur eller køligere - et lidt køligere bryggers f.eks.
Prikling/ompotning
Du kan prikle om i større potter for at fremme rodudviklingen, når dine planter har fået deres første rigtige blade.
Udplantning
Plant ud når risikoen for frost er overstået. Lavendel elsker sol og foretrækker i en sandet, mager jord. Faktisk er det utroligt hvad man kan slippe afsted med.
Hos mig selv står der en række på min sydvendte galv, som vitterligt ligger helt ud til vejen (der er ikke engang fortov).
De får bragende sol og ingen vanding om sommeren, bliver oversvømmede når det regner, bliver i perioder ramt af massive mængder salt fra kommunens saltspredere om vinteren. Den eneste pleje der får er, at jeg klipper dem ned hvert år - endda om efteråret, og ikke foråret, som man vist ellers skal.
De kvitterer hvert år med at se fantastiske ud og være fødevarekilde for et mylder af humblebier!
Direkte såning
Hos Frøsnapperen anbefaler vi generelt forspiring. Du kan teknisk set godt så lavendel direkte, hvis du f.eks. vil have en lang række lavendler som bedkant, men du vil få et bedre resulatet med sundere planter, hvis du forspirer.
Høst/blomstring
Hvis du vil høste lavendel til f.eks. tørring, så siges det, at det er bedst at gøre det om morgenen fordi koncentrationen af duftolierne der er størst.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David