Chili 'Jalapeno' - Frøsnapperen.dk
Chili 'Jalapeno' - Frøsnapperen.dk

Chili 'Jalapeno'

Number of Seeds Antal frø : 15 stk.
Normalpris20,00 kr
/
Inklusive moms
‘Jalapeno’ er vel nok den mest kendte chili på verdensplan. Vi kender den især fra det mexicanske køkken, hvor den blandt andet bliver brugt i salsaer, som friske stykker i forskellige retter (fx tacos, nachos, salater og pizzaer) og som syltede chilier. Chilierne bliver cirka 5-9 cm lange, cirka 2,5 brede og har nærmest samme koniske form som en ...

Kort dyrknings-info

Læs en detaljeret vejledning nederst på siden
  • Sowing Time Pre-Germination Forspiring : Dec, jan, feb, mar

  • Sowing Time Direct Sowing Direkte såning : Ikke egnet

  • Sowing Depth Sådybde : 0,5 cm

  • Plant Distance Planteafstand : 45 cm

  • Row Distance Rækkeafstand : 45 cm

  • Harvest Time Høsttid : Aug, sep, okt

  • Plant Height Plantehøjde : 60-90 cm

Mere information


  • Scoville Scoville: 900000 Scoville

  • Vindstyrke Vindstyrke: 10 - Chili Klaus skala

  • Scientific Name Videnskabeligt navn : Capsicum annuum
    Plant Family Plantefamilie : Natskyggefamilien

    Chiliplanter kræver en lang vækstsæson og en tommelfingerregel er, at jo stærkere en chili kan blive, jo længere tid skal den bruge for at udvikle sig. Chili er en varmeelskende plante, som egner sig bedst til drivhus, men også godt kan klare sig udendørs i en beskyttet, solbeskinnet, varm krog.

    Forspiring
    Starte forspiringen indendørs i januar eller februar. Brug små potter eller såbakker fyldt med såjord. Vær meget opmærksom på, at du ikke må så for dybt. Chili-frø er ikke decideret lysspirende, men så alligevel: Du risikerer en alt for lang fremspiringsperiode (med fare for råd) hvis frøet kommer for dybt ned og dermed ikke kan "fornemme" lyset.

    Vær opmærksom på, at chilifrø kræver ganske meget varme for at sikre en stabil spiring – også mere varme end den gennemsnitlige, danske stue kan tilbyde. Temperaturen skal gerne være 25-30°C. Det er muligt at spire chili ved lavere temperaturer, men risikoen er, at frøene går til inden de spirer. Ved optimale temperaturer spirer chili typisk inden for 10-20 dage.

    Hold jorden fugtig, men ikke våd. Når de første kimblade viser sig, skal planterne have masser af lys (her kan det være en idé at bruge vækstlys i en periode) og kan nu godt klare sig i helt almindelig stuetemperatur.

    Prikling/ompotning
    Når chiliplanterne har udviklet deres første 2-3 rigtige bladesæt, er det tid til at prikle dem om i større potter. Vælg potter på omkring 8-10 cm i diameter, fyldt med næringsrig pottemuld. Hold jorden fugtig, men igen uden at overvande; det er bedre at holde jorden til den tørre side. For fugtig jord risikerer at føre til råd i rodhalsen.

    Udplantning
    Chiliplanter kan udplantes, når risikoen for nattefrost er helt ovre, typisk i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Hvis du ikke har drivhus – eller plads i drivhuset - så vælg en solrig, varm og beskyttet placering, gerne mod en syd- eller vestvendt væg. Chili egner sig godt til dyrkning i krukke, hvilket også gør det nemmere at redde planterne inden for, hvis der kommer en kold periode.

    Direkte såning
    Direkte såning af chilifrø i det danske klima er generelt ikke anbefalet på grund af vores korte sommer og kølige forår. Men hvis du vil prøve, skal du vente, indtil jorden er mindst 15°C varm.

    Gødning og vanding
    Chiliplanter har godt af at tørre lidt ud mellem vandingerne, hvilket også mindsker risikoen for overvanding. Gød planterne hver 2.-3. uge, men vent med det indtil planterne er godt i gang med væksten og begynder at sætte blomster.

    Opbinding
    De fleste chiliplanter har godt at en pind at støtte sig op af – især når de begynder at bære frugt er der risiko for at de vælter.

    Knibning af sideskud, top og de første blomster
    Knibning af chili-planter er noget, chilientusiaster kan diskutere længe og engageret. Følgende er derfor ikke den endegyldige sandhed, men et udtryk for, hvad der virker for os hos Frøsnapperen.

    Det er generelt ikke nødvendigt at knibe sideskud på chiliplanter, men man kan vælge at gøre det for at skabe mere luft omkring planten – det kan f.eks. være hvis man har fået sat planterne lige lovligt tæt i drivhuset.

    Hvis man ønsker en mere busket vækst kan toppen af planten klippes af, når selve planten har 4-5 blade. Klip lige over det 3. bladsæt. Dette vil føre til at hovedstammen deler sig i to sideskud og det kræver naturligvis, at man ikke har fjernet disse sideskud… Foruden at planten kan være nemmere at håndtere, når den er lav og busket, så vil det ofte også give et højere udbytte.

    En sidste ting, man bør overveje er, at fjerne de første 5-6 blomster planten sætter – selvom det kan være hårdt! Det vil dog tilskynde planten til at bruge sin energi på at vokse sig stor, hvilket i sidste ende giver plads til flere blomster og dermed frugter.

    Høst
    Der er stor forskel på tiden fra blomstring til modning for de forskellige typer chili og igen er hovedreglen, at jo stærkere en chili kan blive, jo længere tid går der. De milde chili som f.eks. jalapeno og cayenne kan typisk høstes 6-8 uger efter blomstring hvorimod de stærke som habanero og Carolina Reaper kan tage 10-12 uger. Disse tider afhænger dog naturligvis af de forhold, planterne har.

    Overvintring af chiliplanter
    Hvis du er kommet sent i gang med dine chili-ambitioner og ikke kan forvente, at kunne nå at høste det store samme år, du har sået, så er der faktisk en anden mulighed eftersom chiliplanter er flerårige: Du kan lade dine planter overvintre.

    Det skal gøres indendørs et køligt (maks. 15-16 grader), men frostfrit sted og er naturligvis nemmeste at gøre med planter, der står i krukker. Du kan med fordel vælge at beskære dem på dette tidspunkt.

    De kommer til at se skrækkelige ud og tabe alle bladene, så lys behøver du ikke at tænke så meget på – selvom de heller ikke skal stå i totalt mørke. Planterne går i dvale og behøver kun et minimum af vand; et par gange om måneden er nok.

    Når vi kommer forbi nytår, vil dine planter begynde at sætte blade igen og så gælder det om at give dem godt med lys – eventuelt vækstlys.

    God fornøjelse med dyrkningen!

    /David

    Du vil måske også være interesseret i:


    Se for nyligt