Ananaskirsebær

Ananaskirsebær

Normalpris26,00 kr
/
Inklusive moms

Der er altså alt for få mennesker, som dyrker ananaskirsebær! De fleste kender dem nok mest fra supermarkederne, hvor de ligger sirlig pakket i små plastiskkurve. Eller man har måske fået dem som pynt på en dessert på en restaurant.

Det er synd, for ikke alene er det nogle virkelig lækre bær; de er også helt utroligt nemme at dyrke. Planten får i løbet af eftersommeren op til flere hundrede af den små, orange bær pakket ind i hvad der ligner pergament.

Den sød-syrlige smagen er ærligt talt lidt udefinérbar. Sådan lidt hen af ananas (naturligvis), passionsfrugt og nogle siger også tomat.

Antal frø i pose: Min. 50 frø

Latinsk betegnelse: Physalis Peruviana

 

SÅVEJLEDNING - Ananaskirsebær

Ananaskirsebær har det bedst i drivhus - gerne i en krukke - men kan også godt dyrkes udendørs på en varm, beskyttet plads eller på altanen

Såtidspunkt: Forspires indendørs i februar-marts ved en temperatur på mindst 20 grader.

Sådybde: 0,2 cm - et meget tyndt lag jord, så frøene kun akkurat er dækket. Husk at holde jorden fugtig og vær forberedt på at spiretiden kan være lang - op til 2 til 3 uger er ikke unormalt.

Når dine små planter er begyndt at få et par blade, kan du potte dem om i større lidt større potter (brug f.eks. vores 9 x 9 cm potter i genbrugsplast) inden de kan komme udenfor eller i drivhuset, hvilket typisk er fra maj eller når al risiko for frost er overstået.

Hos Frøsnapperen foretrækker vi at dyrke ananaskirsebær i krukker. Vi synes det er lettere at styre vandingen i en krukke, som man kan sætte i en (stor) underskål. 

Ananaskirsebær vil gerne have det fugtigt hele tiden. De kan godt lide krukker på mindst 15 liter, men det kan sagtens lade sig gøre at få fine resultater i mindre krukker. 

Selve planten fylder ganske pænt. Den bliver op til 80 cm høj og kan have en tendens til gerne at ville vælte ud over det hele, så det er ofte smart at binde den lidt op.

Du kan nyde de fine blomster på på planten hele sommeren og typisk vil du kunne begynde at høste de første bær i august - eller måske ligefrem slutningen af juli, hvis du har været tidligt ude. Plante vil fortsætte med at give bær helt indtil frosten kommer, men de sidste når næppe at modne.

Udplantningstidspunkt: Maj

Gødningsbehov: Stort – giv gødning allerede når dine planter har stået på deres blivende sted et par uger og giv hellere en smule gødning ofte frem for store portioner med lang tid mellem.

Overvintring: Hvis du har mulighed for det kan du med fordel lade din plante overvintre. Klip den ned om efteråret og placer den lyst og frostfrit.

 

Du vil måske også være interesseret i: