Bønne, Stang- 'Monte Gusto'

Bønne, Stang- 'Monte Gusto'

Normalpris18,00 kr
/
Inklusive moms

‘Monte Gusto’ er en stangbønne (også kaldet klatrebønne), der med sine flotte lyse og gule bønner ikke alene smager godt, men samtidig også giver en fantastisk visuel effekt - både i køkkenhaven og på bordet.

Det er en tidlig sort, og der går ca 63 dage fra bønne frø til du har udbytte på dine planter. Såning slut maj giver dermed bønner på spisebordet allerede i slutningen af juli.

Den gule stangbønne Monte Gusto giver stangbønner på ca 25 cm i længden, og høster du løbende får du større udbytte og forlænger samtidig sæsonen.

Du får mindst 30 bønne frø med denne sort, hvilket vil give en god mængde planter og bønner sommeren igennem.

Bælgen er rund og bønnerne har god smag. 

Gule stangbønner gør sig utrolig godt i maden, ikke blot pga den gode smag, men visuelt giver det også et flot miks, fx blot i en simpel bønnesalat med blanding af gule og grønne bønner. Skal det piftes op gør det underværker med ristede mandler, lækre saltflager og en let olie-eddike dressing henover.

Bliver cirka 2 m høj og skal have støtte at vokse op ad ligesom andre stangbønner. 

Latinsk betegnelse: Phaseolus vulgaris

Antal frø i pose: Min. 25 frø

 

SÅVEJLEDNING

Bønner skal sås i varm jord, og al risiko for frost skal være ovre. En god tommelfingerregel er, at jorden skal være minimum 14° døgnet rundt, før du sår bønnefrøene.

Du kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge bønnerne i vand i maks. 8 timer før såning. Det er i mange tilfælde det rette forspiring, men det er også muligt at forspire i jord indenfor.

Læg gerne to bønnefrø ved siden af hinanden, hvis et af dem nu skulle svigte. Spirer begge frø, tager du blot den mindste plante fra.

Bønner skal have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse i. Sørg også for at vande i tørkeperioder.

Gødningsbehovet er meget begrænset, da bønner har knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.

Stangbønner skal have noget at vokse op ad, fx wig-wams af bambuspinde eller andet standhaftigt træ. Støtten skal være minimum 2 meter i højden.

Såtidspunkt: I sidste del af maj (kan også forspires indendøre i slut april eller start maj og plantes ud i senere i maj).

Sådybde: 5 cm

Rækkeafstand: 45-50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Har du en overflod af bønner, kan du blanchere dem og fryse dem ned. Generelt set må bønner ikke spises rå, så de skal altid tilberedes, før de spises.

Du vil måske også være interesseret i: