Broccoli 'Natalino' (økologisk)
Dette er vores økologiske variant af Broccoli 'Natalino'. Det er ikke svært at lykkes med at dyrke broccoli fra frø, sørg blot for at dække af med net, så sommerfuglelarver ikke spiser din lækre broccoli. Når du dertil lægger, at den af folk, der beskæftiger sig med kost og sundhed, bliver betegnet som verdens bedste grøntsag, så er det vist bare med at komme i gang!
Broccoli smager fantastisk rå, blancheret, kogt og bagt, og kan indgå i både salater og varme retter. Det spænder fra en frisk broccoli salat til en lækker thai-ret.
Antal frø i pose: Ca. 300 frø
Latinsk betegnelse: Brassica Oleracea L.
SÅVEJLEDNING
Du kan vælge at forspire broccolifrøene, eller at så dem direkte ude.
Vælger du at forspire broccoli, kan du igangsætte i perioden marts til og med maj måned. Du skal forspire frøene i så- og prikkeljord, og når planten er stor nok kan du plante den ud - fra maj måned af.
Sår du broccoli direkte ude, så kan du igangsætte plantning i april-maj måned. Frøene skal ca 2 cm i jorden, og der bør være 30-40 cm mellem hver plante.
Du kan forvente at se spirer efter ca 10 dage, og kan høste færdig broccoli i efteråret. Du kan høste broccoli og vil opleve at der kommer mere frem løbende.
Broccoli kan godt tiltrække sommerfugle, der sætter æg, og dermed giver sommerfuglelarver i dine afgrøder, som de så spiser. Ønsker du at undgå dette, så sørg for at dække din broccoli til med net, så du får det lækre broccoli for dig selv!