Chili 'Bishops Crown'

Chili 'Bishops Crown'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

Bishops crown er en fantastisk chili, både visuelt, smagsmæssigt og i forhold til hvor meget den giver.

Chiliplanten er højtydende, og du kan forvente chilier som perler på en snor. Det er ikke blot noget vi har læst os til, første gang vi selv havde planten var vi yderst imponerede over hvor mange chilier, der kunne hænge tæt hen ad samme gren.

Selve Bishops crown chilien kan minde om en biskops krone (hvis du har lidt god fantasi), så navnet har en årsag. Chilien kaldes dog også for Christmas bell på grund af sit udseende.

Den flotte chili starter grøn, og efter noget tid skifter farven over til mere orange nuance for til sidst at blive rød. 

Det er en mild chili og på scoville skalaen er vi omkring de 5.000-15.000 SHU. Smagsmæssigt er det en mild chili med frugtig smag. 

Få din egen Bishops crown plante ved at så frø selv, køb frøene her og mangler du udstyr som såbakker og potter, så kig i vores tilbehørs sektion efter du har tilføjet frø til kurven.

Spireraten på disse frø er testet til at være 90%, så såning af 10 frø vil gennemsnitligt give 9 skud, der kommer op til at blive til planter.

Se såvejledning nedenfor. 

Antal frø i pose:  10 frø

Latinsk betegnelse: Capsicum baccatum




SÅVEJLEDNING

  1. Fyld potter eller spirebakker med så- og priklemuld. Tryk jorden ganske let til med fingrene.
  2. Læg et par frø ned i hver potte, så de ligger med ca. 4-5 cm mellemrum. Bruger du spirebakker med små rum, skal du nøjes med at lægge ét frø per rum.
  3. Dæk dernæst frøene med et tyndt lag så- og priklemuld. Vand jorden i bakken med en vandforstøver for en jævn vanding, der ikke flytter på frøene. Stop med at vande, når vandet  er begyndt at sive ud igennem hullerne i bunden.
  4. Dæk potter eller spirebakker med låg eller hvid plast. Stil dem et varmt sted. Frøene spirer ved temperaturer omkring 24-27 grader. Capsicum Annuum skal have min. 27 grader for at spire. Det kan godt tage nogle uger, før frøene spirer. Regn med en spiretid på mellem 5-30 dage.
  5. Så snart frøene spirer, skal du stille potter eller bakker i et øst- eller vestvendt vindue med lys, hvor der er stuetemperatur. Fjern også låg eller plast fra bakkerne, og hold jorden fugtig uden at overvande. Spirerne risikerer at rådne ved rodhalsen, hvis man overvander. De må heller ikke udtørre.
  6. Omplant de små planter til hver sin potte, når planterne har sat deres første 4-6 bladsæt.
  7. Hold nu jorden fugtig, men til den tørre side, så du undgår råd. Vand godt igennem engang imellem i stedet for daglige sjatvandinger. Dette gælder for hele chiliplantens levetid.
  8. Chiliplanter skal tilvænnes til udelivet i drivhuset eller på terrassen/altanen. Når lufttemperaturen når 16-18 grader, kan du begynde at tilvænne planten. Til at starte med skal du blot tage den ud et par timer om dagen, hvorefter du tager den indenfor igen. Forlæng timeintervallet over tid. Hvis du ønsker at plante chiliplanten i jorden i drivhuset, kan du udplante, når jordtemperaturen er 15 grader og al fare for frost er ovre (typisk midt-slut maj) - og chiliplanten i øvrigt har vænnet sig til udelivet. Planternes vækst går i stå, hvis de bliver udsat for temperaturer under 10 grader. Det er derfor klogt at tage planten indenfor (eller sætte varme på), hvis der er kølige nætter med temperaturer under de 10 grader.
  9. Fjern de første blomster(knopper) på dine chiliplanter; en tommelfingerregel er de første otte blomster(knopper). Det giver dig et større udbytte på længere sigt.

Sørg i øvrigt for at ompotte løbende, så chiliplanten kan vokse. Når plantens rodnet er ved at tage over (dvs., når du kan se plantens rødder igennem hullerne i bunden af potten, og rødderne i øvrigt har ramt pottens sider), skal den have en større potte.

Såtidspunkt:  Forspires indendøre i februar-marts (kan også forspires i april-maj, men vær opmærksom på, at chiliplanter skal bruge fire-syv måneder på at udvikle sig. Særligt de stærke chilier bruger lang tid på at modne).

Sådybde: 0,5 cm

Planteafstand: Så med 4-5 cm mellemrum eller 1 frø pr. rum i en spirebakke. Giv hver plante sin egen potte ved ompotning. Planter du chiliplanter ud i drivhuset, så plant dem med minimum 70 cm afstand.

Gødningsbehov: Moderat - gød jævnligt chiliplanterne i små mængder (fx ved 4. vanding). Du må dog ikke gøde under spireprocessen.

Du vil måske også være interesseret i: