Porre 'Albos'
'Albos' er en skøn porre, der giver udbytte tidligt.
Porrefrø forspires tidlig forår og plantes derefter ud. Med denne sort kan du ved forspiring ca slut marts forvente at spise friske lækre porrer fra køkkenhaven i juli måned. Vegetations perioden er 100-110 dage.
Porrerne bliver 30-40 cm og er velegnede til at gemme, da de kan modstå op til 7 graders frost.
Hos Frøsnapperen er vi i særdeleshed glad for at bruge køkkenhaven til grøntsager, der giver stor fleksibilitet ift. hvornår det skal bruges. Vi slipper for at købe et større bundt porrer, hvor vi ender med ikke at få brugt dem alle. Med porrer i køkkenhaven kan du grave præcis den mængde op, som du har brug for, når du har brug for den.
Med porrefrø kan du let forspire og derefter udplante, så du går en god porre-sæson i møde.
Antal frø i pose: Min. 300 frø
Latinsk betegnelse: Allium porrum
SÅVEJLEDNING - Porre
Porrer er ret nemme at dyrke, og de kan gro i de fleste jordtyper. Jorden skal blot være løs og veldrænet.
De tidlige porresorter er lange og lysegrønne, og senere sorter er kortere og blågrønne.
Når du dyrker porrer fra frø, skal du forspire dem i potter eller kasser indendøre i midten af marts-april. Spirerne skal udplantes sidst i maj og have stået til afhærdning udendøre 1-2 uger før udplantning.
Et godt tip er at så porrerne i 10 cm dybe render, så du kan fylde op med jord, efterhånden som ukrudtet dukker op. Derudover bliver den hvide del af porren faktisk også længere med denne metode.
Såtidspunkt: Midt i marts-april
Sådybde: 1 cm
Udplantningstidpunkt: Sidst i maj - sættes til afhærdning udendøre 1-2 før udplantning
Plantedybde: 10 cm dyb rende
Rækkeafstand: 50 cm
Planteafstand: 10 cm
Gødningsbehov: Stort
Tip: Vand i tørre perioder. Gød 2-3 gange.