
Tomat 'Roma VF'

Roma VF er en helt igennem perfekt madtomat, kendt fra det italienske køkken. Det er en flot rød blommetomat, der er helt ideel til alt fra henkogning, sovs, ketchup, tomatsuppe, tomatjuice, paste eller andre varme retter med tomat. Det gør dog ikke at den ikke kan spises rå - for det der gør den god til madlavning gør den også fint egnet til at spise rå.
Tomaten har en tyk væg i midten, som "holder sammen" på tomaten. Skallen er tynd. Den er ekstrem kødfuld og med langt færre kerner end vi ser i andre tomater. Det gør den også velegnet til salat, i skiver og i tomatsalat, da den er saftig og god.
Den har VF i sit navn da den er modstandsdygtig overfor Verticillium og Fusarium visnesygdom.
Når du har forspiret Roma frø og skabt en flot plante kan du forvente klaser af ca 15 tomater, og hver plante estimeres at give omkring 200 tomater i sæsonen. Dette kan naturligvis variere ift. tidspunkt, placering mv, men er en god tommelfingerregel.
Roma VF er meget egnet til drivhus, men kan også give fornuftigt på friland, fx op ad en væg i læ.
Planten bliver ikke så stor som mange andre, formentlig 130-150 cm høj, og Roma VF er derfor også velegnet til terrasse eller altan i læ og med varme.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring : Feb, Mar, Apr
-
Direkte såning : Ikke egnet
-
Sådybde : 0,5-1 cm
-
Planteafstand : 40-60 cm
-
Rækkeafstand : 40-60 cm
-
Plantehøjde: 60cm - 90cm
Mere information


Tomatplanter er varme- og solkrævende og derfor dyrkes de ofte i drivhus. Når dét er sagt, så er der mange som med stor succes dyrker tomater udendørs på beskyttede steder og har stor succes med det – også selvom de ikke vælger sorter som er fremavlet med henblik på frilandsdyrkning.
Der findes to typer af planter: Indeterminante og determinante. Sidsnævnte kaldes også busktomater. Læs mere om dette nederst i denne vejledning.
Forspiring
Fyld potter eller såbakker med så- og priklemuld - eller lignende let, ugødet jord. Så 3-8 frø i hver potte alt efter størrelse. En potte på 5 cm i diameter kan sagtens rumme 4-5 frø - du skal alligevel ompotte senere.
Tomatfrø spirer typisk ganske hurtigt - helt ned til et par dage efter såning. Under spiringen skal de have fugt og varme. Du kan f.eks. placere dem på gulvet, hvis du har gulvvarme, eller i nærheden af en radiator. 22-25 grader er en god temperatur.
"Fugt" betyder absolut ikke, at de skal svømme i væde. Mange begår den fejl at så i sjaskvåd jord. Det kan ingen frø holde til.
Under spiringen behøver de ikke lys og her har vi kilden til atter en klassisk fejl: At sætte sine frø i en lys vindueskarm, hvor kuldefaldet fra vinduet gør, at jordtemperaturen kan komme langt under den anbefalede temperatur.
Nogle (deriblandt jeg selv) vælger at forspire deres tomatfrø på vatrondeller, køkkenrulle eller kaffefiltre i en plastikpose. Denne metode har den fordel, at man hurtigt kan se, hvilke frø som spirer og så overføre dem til potter med så- og priklemuld.
Når dine tomatfrø er spiret, skal de have nærmest det modsatte af de forhold de havde under spiringen: Masser af lys og ikke for meget varme. 18-20 grader er en god temperatur, så nu er vindueskarmen det helt rette sted.
Prikling/ompotning
Det er tid til ompotning, når rødderne på dine småplanter er begyndt at fylde potten ud. En god pottestørrelse til ompotning er f.eks. vores 9 x 9 cm potter, som planterne kan blive i indtil udplantning på det blivende voksested.
Ikke sjældent sker det, at ens tomater er løbet lidt fra en og er blevet høje og ranglede. I sådanne tilfælde er det en stor fordel ved tomatplanter, at de kan plantes dybt: Du fjerner de nederste blade på planterne og sætter dem så dybt i potten, at overfladen af jorden kommer helt op til over det tilbageværende nederste sæt blade.
Det samme kan du gøre igen, når du skal plante dine tomatplanter ud på deres blivende voksested. Den del af stænglen, som kommer under jord, vil bare skyde endnu flere rødder og give din plante et kraftigere rodnet.
Udplantning
Generelt gælder det for de fleste tomater, at temperaturen hele døgnet bør være min. 12 grader. Er den lavere dør dine planter ikke af det, men er temperaturen for lav for længe, så går det ud over væksten - og i sidste ende høsten.
Direkte såning
Tomatfrø egner sig ikke til direkte såning.
Gødning og vanding
Tomater har et lille til mellem behov for gødning og det er lige før man kan sige hellere for lidt gødning end for meget. For meget kvælstof vil resultere i flotte, kraftige planter med sunde, mørkegrønne blade, men tomaternes smag bliver ikke optimal. Det gør ikke noget at man ”piner” sine tomatplanter lidt og som regel er det tilstrækkeligt at tilføre noget velomsat kompost.
I forhold til vanding er det faktisk muligt helt at undlade at vande sine tomatplanter andet end de første par uger efter udplantning – også selvom de står i drivhus. Tomatplantens rødder kan gå både 4 og 5 meter ned i jorden, så de skal nok finde det vand, det har behov for.
Denne strategi er dog ikke brugbar, hvis man vil bruge jorden omkring tomaterne til at dyrke andre afgrøder – enten løbende eller i slutningen af tomatsæsonen med henblik på vinterdyrkning. I så fald bliver man nødt til at vande løbende.
Helt generelt er det dog stadig en god idé at holde lidt igen med vandingen af tomatbedet. Både for smagens skyld men også fordi for meget vanding i den periode hvor tomaterne modner, risikerer at lede til, at tomaterne sprækker.
Opbinding
Bortset fra de helt små busktomater har tomatplanter brug for opbinding eller en kraftig (lang) pind at støtte sig op ad. Ved opbinding både i drivhus og på friland er brug af snor og tomatclips en god, nem og fleksibel metode.
Høst
Du kan typisk høste tomater 130 til 150 dage efter såtidspunktet.
Dyrkning på friland
Det er som nævnte fuldt ud muligt at dyrke tomater på friland, men med det menes ikke midt ud i køkkenhaven. Vælg en beskyttet, solbeskinnet plads med mest muligt læ. Du vil naturligvis opleve en større eller mindre succes fra år til år alt efter hvordan sommeren er; i højere grad end man gør med dyrkning i et drivhus.
Determinante tomatplanter (busktomater) og de mindre tomater som cherry- og blommetomater egner sig typisk bedst til frilandsdyrkning, men igen er det vigtigt at understrege, at alle tomater under de rette forhold, kan give gode resultater på friland.
At du ikke har et drivhus skal med andre ord ikke afholde dig fra den kæmpe fornøjelse det er, at kunne høste egne tomater!
Indeterminante og determinante planter
To af de betegnelser, man hurtigt støder på, hvis man begynder at beskæftige sig med tomater, er "indeterminate" og "determinate". Sidstnævnte kaldes også nogle gange busktomater, hvilket kan være lidt misvisende.
"Indeterminante" betyder, at de bliver ved med at vokse i højden. På denne type tomater skal man knibe sideskud for at sikre, at planten netop fortsætter væksten og bliver ved med at sætte flere tomater.
"Determinante" betyder det stik modsatte, nemlig at de slutter med at vokse på et tidspunkt. Denne type skal som hovedregel ikke have knebet sideskud.
Når det kan være lidt misvisende at kalde determinante tomatplanter for ”busktomater” hænger det sammen med, at mange nok tænker på busktomater som lave planter, man kan have i en krukke uden andet end en pind som støtte. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Nogle determinante tomatsorter kan godt både blive både halvanden og to meter høje.
Hvor stor en tomatplante bliver (hvad enten den er indeterminant eller en busktomat) kommer an på sorten og væksforholdene. Determinante sorter er typisk fremavlet til at sætte 3-5 klaser tomater og derefter stoppe væksten. Indeterminante planter kan under de rette forhold (f.eks. i professionelle tomatgartnerier) blive både 6, 8 og 10 meter lange.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David