Tomat 'Roma VF'

Tomat 'Roma VF'

Normalpris19,00 kr
/
Inklusive moms

Roma VF er en helt igennem perfekt madtomat, kendt fra det italienske køkken. Det er en flot rød blommetomat, der er helt ideel til alt fra henkogning, sovs, ketchup, tomatsuppe, tomatjuice, paste eller andre varme retter med tomat. Det gør dog ikke at den ikke kan spises rå - for det der gør den god til madlavning gør den også fint egnet til at spise rå.

Tomaten har en tyk væg i midten, som "holder sammen" på tomaten. Skallen er tynd. Den er ekstrem kødfuld og med langt færre kerner end vi ser i andre tomater. Det gør den også velegnet til salat, i skiver og i tomatsalat, da den er saftig og god.

Den har VF i sit navn da den er modstandsdygtig overfor Verticillium og Fusarium visnesygdom.

Når du har forspiret Roma frø og skabt en flot plante kan du forvente klaser af ca 15 tomater, og hver plante estimeres at give omkring 200 tomater i sæsonen. Dette kan naturligvis variere ift. tidspunkt, placering mv, men er en god tommelfingerregel.

Roma VF er meget egnet til drivhus, men kan også give fornuftigt på friland, fx op ad en væg i læ.

Planten bliver ikke så stor som mange andre, formentlig 130-150 cm høj, og Roma VF er derfor også velegnet til terrasse eller altan i læ og med varme.

Antal frø i pose:  10 frø

Latinsk betegnelse: Solanum lycopersicum

 

SÅVEJLEDNING

Tomater er varmekrævende planter, og derfor dyrkes de ofte i drivhuset. Dog er der flere tomatsorter, der godt kan dyrkes udenfor drivhuset - bare der er læ og masser af sol. Det betyder, at man godt kan have tomater på fx terrassen eller altanen (hvis der ellers er læ og sol). Roma VF egner sig til både drivhus og friland.

Tomat trives i de fleste jordtyper. Jorden må ikke være for fugtig, men tomatplanten må heller ikke mangle vand. Derudover skal planten have en kraftig pind, fx en stærk bambuspind, at støtte sig op ad.

Så tomatfrøene i små bakker eller potter. Sørg for at holde frøene varme og fugtige, indtil de spirer. Stil dem et lunt sted, fx i nærheden af en radiator, gulvvarme eller en varm vindueskarm.

Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, så efter en uges tid står du med en masse spirer. Og når de er spiret, må de ikke have det for varmt - til gengæld skal de have masser af lys. Giv planterne mest muligt lys ved at stille dem i en sydvendt vindueskarm ved ca. 18–20° C. Hvis planterne får for meget varme, bliver de ranglede.

Når du udplanter dine tomatplanter i enten drivhus eller på friland, kan du plante dem enten direkte i jorden, i kapilærkasser eller krukker - og naturligvis i højbede, når vi taler friland. Se udplantningstidspunkt nedenfor.

Herefter skal du blot sørge for, at tomaterne får vand, gødning og bliver knibet. Med “knibe” mener jeg, at du skal fjerne sideskudene fra buskhjørnerne på dine tomatplanter. Medmindre der er tale om en busktomat. Busktomater skal ikke knibes, da de kun bliver en meters penge i højden og dermed skal opnå en busket form for at sætte tilstrækkeligt med tomater.

Med hensyn til gødning er det klart nemmest at tilsætte flydende gødning i dine vandinger.

Såtidspunkt: Drivhustomater: Indendøre fra starten af marts. Frilandstomater: Indendøre fra midt i marts til først i april.

Sådybde: ½-1 cm

Udplantningstidspunkt: Drivhustomater: Fra først til midt i maj. Frilandstomater: Fra midt i maj til først i juni afhængig af, hvornår faren for nattefrost er ovre.

Planteafstand: 70 cm

Gødningsbehov: Stort

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt